Posts tagged ‘microovn’

Chokoladekage på 5 min.


Joo.. Den er god nok!
Ovearaskelsesmomentet var til at tage og føle på i går aftes, da jeg efter 3 min. tager min kop ud af micro-ovnen…  Det ER jo chokoladekage! WAUW! 

Chokoladekage på 5 minutter
Lækker chokoladekage til 1 person (eller 2 der ikke er så grådige) på 5 minutter.

I et stort krus der kan tåle mikrobølgeovn
blander du:

  • 4 spsk mel
  • 4 spsk sukker
  • 2 spsk kakao
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 æg
  • 3 spsk olie
  • 3 spsk mælk

Bland de tørre ingredienser sammen med en gaffel.
Tilsæt ægget og rør yderligere. Tilsæt olien og mælken og rør til en ensartet masse.

Sæt kruset i mikrobølgeovnen på højeste styrke (min går op til 800 W, og det er fint) i 3 minutter. Kagen hæver op over krusets kant. … (Sæt evt. kruset på en tallerken)

Ønsker du kagen lidt mere fugtig i midten, forkort da tiden lidt.

Lad kagen hvile i kruset et øjeblik, og vend den så ud på en tallerken.
Voila – verdens hurtigste og nemmeste chokoladekage!

Det er jo helt igennem fantastisk at man kan lave en kage på så kort tid.

Og så må man jo eksperimentere… Jeg tænker hakket nødder… chokoladeknapper… uha da da… MUMS!

Reklamer

11. april 2012 at 10:58 90 kommentarer


Blog Stats

  • 450,386 hits

Indtast din e-mail, og følg denne blog- modtag samtidig e-mails når der er nyt på bloggen.

Slut dig til de 64, der følger denne blog