Havregrynskugler


Ohhhhh… Det er lang tid siden jeg har opdateret bloggen… fy! haha..

Nå, men vi hopper direkte ud i en fantastisk opskrift som blev afprøvet i går. Fik hjælp af arvingen derhjemme, til at mixe og trille 🙂

Yum YumHAVREGRYNSKUGLER!

125 g. smør
250 g. havregryn
50 g. kakao
200 g. sukker
5 spsk. varm kaffe
2 tsk. mandel-essens.
1 spsk. Vanilje sukker
Kokos til at trille kuglerne i 🙂

How to:
Skær smøret i tern, kom sukker og vanilje sukker over. Tilsæt den varme kaffe og rør rundt til ensartet masse. Tilsæt mandel-essens og rør. Kom havregryn og kakao ned til smørblandingen (Jeg vejer det af i samme skål, så sviner det ikke så meget!) og rør godt sammen. Tilsæt evt. Mere kaffe hvis massen er for “tør” :)Tril til kugler i mundrette bidder, og rul i kokos 🙂 Sæt på køl, og spis til du flover dig… Haha…

Enjoy 🙂
Jeg lavede dobbelt portion.. Det kan godt betale sig… Det er møg gode! 🙂
havregrynskugler

Reklamer

14. december 2012 at 07:11 Skriv en kommentar

Hurtig og lækker- Chokoladekage uden æg


Det skal du bruge:

600 gram mel
600 gram sukker
1 liter kærnemælk
3 tsk. Natron
6-7 spsk. cakao
1 1/2 dl olie

Bland det hele sammen, og tilsæt evt. hakket mørk chokolade (200-400 g.) og hakket nødder.

Hældes i en bradepande enten beklædt med bagepapir eller sprayet med bagespray.
Ind i ovnen (helt alm. ingen varmluft) ved 200 grader i 30-35 minutter.

SÅ ER DER KAGE 🙂

6. juli 2012 at 12:13 10 kommentarer

Mere Thai – Panang med oksekød og grønne bønner


Jeg har virkelig en svaghed for Thai mad…

I går blev det til Panang med oksekød!

ngredienser:
400 g. oksekød i rimelig tynde stykker
8 lime blade
fiskesovs
lidt sukker
olie
600 ml. kokosmælk
Frosne grønne bønner

Tlbehør: Ris

How to:
Skær oksekødet ud i passende stykker.
Kom olie i en wok og opvarm. Kom 1 spsk. panang paste i wokken, og rør i ca. 1 min.
Kom herefter det gode tykke kokkosmælk i, og rør yderligere i 1 min.
Kom oksekødet i, og rør rund. Tilsæt limeblade og steg/kog kødet færdigt og tilsæt samtidig resten af kokosmælken.
Kog risene efter anvisning på posen.
Kom de ffrosne bønner med i retten de sidste par minutter, så der stadig er bid i dem ved servering.
Smag  til med lidt sukker og fiskesovs- kom evt. finthakket frisk chili i retten lige inden servering.

Velbekommen 🙂

7. juni 2012 at 08:28 Skriv en kommentar

Verdens bedste banankage


Woop woop.. fik ENDELIG langt om længe bagt min banankage!
Jeg fandt 3 overmodne bananer… og man smider jo ikke mad ud! Så mens alle andre i Danmark smæskede sig i grill-mad og koldskål i går på årets første sommerdag!! 🙂 Lavede jeg banankage!

Opskrift som stammer fra Flour Bakery, og er den bedste banankage jeg nogensine har smagt… Kagen bliver SÅ saftig og lækker. Overmodne bananer  gør virkelig en forskel på smagens intensitet – så det kan jeg kun anbefale at du bruger.
Jeg kommer også 75 g. mørk chokolade i dejen – det er bare være lækkert 🙂

Ingredienser:
210 g. mel
1 tsk. natron
1 tsk. kanel
1/2 tsk. salt
230 g. sukker
2 æg
1 ½ dl. smagsneutral olie (solsikkeolie eller vindruekerneolie)
3 ½ modne mosede bananer
2 spsk. creme fraiche eller yoghurt (jeg brugte Ymer.. for det havde jeg i køleskabet)
2 tsk. vaniljesukker
75 g. hakkede valnødder
75 g. hakket mørk chokolade

En aflang rugbrøds- eller kageform ca. 22×12 cm

How to:

  1. Forvarm ovnen til 160 grader varmluft og smør formen med smør.
  2. Bland mel, natron, kanel og salt i en skål.
  3. Pisk sukker og æg med en elpisker i ca. 5 minutter til blanding er hvid, tyk og skummende.
  4. Hæld langsomt olien i æggeblandingen – processen skal tage ca. 1 minut.
  5. Tilføj mosede bananer, creme fraiche og vanilje  i æggeblandingen og fortsæt med at piske.
  6. Vend melblandingen i bananblandingen og når alt er blandet sammen, vendes valnødder i dejen.
  7. Bag i 1 – 1 1/4 time, jeg bagte min i 1 time og et kvarter- og den blev perfekt.
  8. Lad kagen køle inden den skæres i skiver… Eller… Prøv at lade den køle bare lidt! Men den er også mums når den er godt lun 🙂
  9. Opbevar kagen i højst 3 dage.

22. maj 2012 at 12:28 Skriv en kommentar

Hurtige weekend boller


Det er fantastisk… Tænk at man kan bage boller på 20 minutter!
(Og nu har jeg endnu en grund til at skulle have en kitchenaid så dejen kan blive godt æltet igennem, fremfor min sølle håndpisker og håndkraft.

Du skal bruge:
3 dl. mælk
50 g gær
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
50 g smeltet smør
ca. 500-600 g mel

Det hele æltes sammen og formes til 12 boller.

Derefter sættes de på bagepapir og i midten af den kolde ovn,
ved 220 grader i 20 min.

TIP! Når gæren skal i dejen, så er det nemmere hvis det er “smeltet”.
Dette gøres ved at brække gæren i mindre stykker, og komme det i en kop, og putte sukker over, og røre rundt med en teske 🙂

21. maj 2012 at 09:02 Skriv en kommentar

Kylling & nudler i rød karry med wok-grønt


Lige en hurtig opskrift fra dagens aftensmad, som blev rigtig vellykket.

Ingredienser:
2 kyllingefileter
Blue Dragon Red curry paste
1 lille dåse kokosmælk-
Risnudler
En pose wok-grøntsager fra frost (min var fra Netto)

How To:
Skær kyllingfileterne i tynde skiver eller små tern.
Varm en wok op, og kom lidt olie i- tilsæt 2 tsk. curry paste, og lad det simre kort.
Tilsæt kyllingen, og lad det stege lidt.
Kog nudlerne efter anvisning på pakken.
Tilsæt de frosne grøntsager og lade det stege lidt.
Når nudlerne er kogt, skylles de med koldt vand.
Kokosmælken tilsættes kylling/grøntsagerne og simre lidt, tilsæt herefter nudlerne.
Rør rund og bland det hele godt sammen.

Og så er det serveret!
Velbekomme.

7. maj 2012 at 16:46 3 kommentarer

Pandekager med oksekødsfyld


I går stod den på Mad-pandekager! 🙂
Jeg synes det er helt fantastisk, fordi man kan komme alverdens ting i.
I går blev der brugt en rest kødsovs med hakket oksekød og grønt.

Pandekagedejen
250 g mel
2 dl minimælk
3 dl vand
2 æg
1 tsk olivenolie
Pisk Mel og mælk/vand grundigt sammen. Tilsæt æggene et efter et.
Stilles på køl i 30 min. Olien blandes i. Pandekagerne bages på panden.
 
Fyldet
1 stort løg
peberfrugter i tern
3 fed (20 g) hvidløg
Bladselleri i mindre stykker
1 dåse hakkede/flåede tomater
1 stor dåse tomatpure
500 g hakket oksekød 3-6%
 
How to:
Bag pandekagerne og læg dem på en tallerken.
Løg og hvidløg hakkes. Løgene svitses i en gryde, kødet tilsættes og brunes. Resten af indgredienserne tilsættes og saucen står og simre lidt tid. (Det slap jeg så for i går, da det var en rest fra dagen før 🙂
 
Lidt af fyldet ligges på en pandekage og den foldes sammen og lægges med lukningen nedad på en bageplade. Til sidste drysses der med ost, (Jeg var lige lidt for gavmild i går, men vi eeeeeelsker chedder hjemme i hytten!)  og de sættes i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 15-20 min. eller til osten er gylden.

3. maj 2012 at 05:40 Skriv en kommentar

Ældre indlæg Nyere indlæg


Blog Stats

  • 450,386 hits

Indtast din e-mail, og følg denne blog- modtag samtidig e-mails når der er nyt på bloggen.

Slut dig til de 64, der følger denne blog